Norsk kvinde er blevet benådet i Dubai
Den 24-årige nordmand Marte Dalelv, som i Dubai blev idømt 16 måneders fængsel for sex uden for ægteskabet og for at afgive falsk forklaring, er benådet og kan rejse hjem til Norge, oplyser det norske udenrigsministerium.
- Marte har fået sit pas tilbage og kan forlade landet. Det er ikke besluttet, hvornår hun rejser, siger Åse Bjerke, Norges ambassadør i De Forenede Arabiske Emirater, til nyhedsbureauet NTB.
Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, siger, at to faktorer har ført til benådningen af Dalelv.
- Den ene faktor er den store opmærksomhed, som denne sag har fået i den internationale presse.
- Den anden er, at vi tidligt gik ind i sagen på en konkret diplomatisk måde, siger Eide og henviser til, at det til sidst var respekten for internationale menneskerettighedsprincipper, som afgjorde sagen.
Eide mener, dette også vil bidrage til at skabe en positiv udvikling i retstilstanden i mange andre lande i regionen.
- Emiraterne og Dubai er samfund i en rivende udvikling. Denne beslutning gælder ikke kun Marte Dalelv, som kan rejse hjem nu, når hun ønsker det, men den gør indtryk i mange andre lande, siger Espen Barth Eide.
Marte Dalelv blev voldtaget i Dubai og dømt for sex uden for ægteskabet, da hun gik til myndighederne og anmeldte voldtægten.
Ud over at være kendt skyldig i at have haft sex uden for ægteskabet blev Marte Dalelv også blevet kendt skyldig i at have drukket alkohol og have afgivet falsk vidneforklaring - idet dommeren ikke godtog hendes forklaring om voldtægten.
Kort efter anholdelsen fik hun frataget sit pas, og da ikke eksisterer nogen udleveringsaftale mellem Norge og Dubai, havde hun indtil mandag ikke udsigt til at kunne komme hurtigt hjem
Nu kan hun rejse hjem efter at have fået retshjælp fra den norske stat.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde