Der har ikke været kontakt med flyet siden ved 15-tiden.
- Flyet havde kontakt med tårnet i Kiruna og lå på det tidspunkt lige vest for flypladsen. De mistede kontakten idet flyet gjorde sig klar til indflyvning og landing, siger presse- og informationsofficer Ivar Moen.
Kilder i forsvaret siger til netavisen vg.no, at flyet sandsynligvis er styrtet.
En dansk redningshelikopter har opfanget et svagt nødsignal i området omkring Kebnekaise, meddeler svenske myndigheder, der nu forsøger at efterspore signalet.
Redningstjenesten har sendt køretøjer til området, så de om nødvendigt kan deltage i en redningsoperation, oplyser Lars Broström.
Flyet deltog i en militærøvelse ved navn Cold Response.
Der er indsat danske og svenske helikoptere i eftersøgningen, efter to norske redningshelikoptere måtte vende om på grund af dårligt vejr.
Det oplyser den svenske redningstjeneste.
Det danske flyvevåben deltager i øvelsen Cold Response med små og store helikoptere.
- Torsdag cirka klokken 16 blev det rapporteret, at et militært transportfly af typen C-130 Hercules J med fem personer om bord er meldt savnet, oplyser det norske forsvar.
- Flyet var taget af sted fra Evenes lufthavn torsdag eftermiddag og skulle flyve til Kiruna for at hente personel der.
Den savnede Hercules-maskine er af samme type, som det danske luftvåben råder over.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker