De norske politikere har travlt med selvransagelse efter det blodige terrorangreb den 22. juli. Fra alle politiske sider lyder der opfordringer til at være meget forsigtig med hårde og hadske ytringer i fremtiden, men det er ikke alle, der mener, at der er grund til at dæmpe retorikken.
Den norske olie- og energiminister Ola Borten Moe fra Senterpartiet går nu imod strømmen og advarer mod at "kvæle" den frie debat.
Til den venstreorienterede avis Klassekampen siger Ola Borten Moe, at det er forfejlet at kræve en pænere debattone i Norge.
- Vi kan ikke holde op med at have skarpe debatter, heller ikke om islam. Vi skal kunne diskutere islam på samme måde, som vi diskuterer andre ting og kan ikke holde kæft af frygt for at træde folk over tæerne, siger Ola Borten Moe, som i øvrigt ikke mener, at debatten om islam i Norge hidtil har været særlig hadefuld.
- Hvis vi nu laver strenge, specifikke regler for, hvad der er tilladt og ikke tilladt at sige, så ender vi hurtigt i en situation, hvor visse opfattelser af virkeligheden er stigmatiseret. Men det betyder ikke, at de ophører med at eksistere, siger Ola Borten Moe.
Han erkender, at der findes for eksempel højreorienterede bloggere, der udtrykker sig meget hadefuldt, men han mener, det er bedre at modsige den type ytringer i steder for at forsøge at tie dem ihjel.
- Den bedste måde at møde had på er gennem offentlig debat, meningsudveksling og oplysning, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker