Norsk politi opretter tiplinje for nordmænd hjemvendt fra Gaza
Kripos, som er en særlig efterforskningsenhed i det norske politi, ønsker, at de borgere, der er blevet evakueret fra Gaza anmelder det, hvis de har oplevet krigsforbrydelser. (Arkivfoto). Foto: Gwladys Fouche/Reuters
Kripos har oprettet en tipslinje, så evakuerede nordmænd kan anmelde krigsforbrydelser i Gaza.
Kripos, som er en særlig efterforskningsenhed i det norske politi, har oprettet en tiplinje og beder nordmænd, som har været i Gaza, om at anmelde krigsforbrydelser.
Det skriver den norske avis Klassekampen.
- Når det kommer til Gaza, ønsker vi at nå de evakuerede norske borgere, som har oplevet eller været vidne til konkrete hændelser, siger Tone Lille Solstad, der er leder for sektion for internationale forbrydelser hos Kripos.
Alle de evakuerede har ved ankomsten til til Norge fået uddelt information om, at de kan fortælle om deres oplevelser til tiplinjen.
- Baseret på den information de evakuerede giver, vil det være en konkret vurdering, om der skal være videre opfølgning. Grundlaget for en eventuel efterforskning er noget, der altid vurderes, og det vil være flere sammensatte faktorer, der spiller ind, siger Solstad til avisen.
Kripos har foreløbig ikke fået information, der har udløst konkrete efterforskningsskridt.
Mandag landede et Norwegian-fly med 114 norske borgere og personer med nær tilknytning til Norge, der var blevet evakueret fra Gaza, i lufthavnen Gardermoen i Oslo.
Lørdag landede et fly med 80 norske borgere evakueret fra Gaza også i Oslo.
- Det store flertal af dem, der har bedt om bistand fra Udenrigsministeriet, er nu ude af Gaza - 217 norske borgere og personer med nær tilknytning til Norge, sagde Espen Barth Eide, der er udenrigsminister i Norge, i lørdags.
- Det er jeg meget glad for. En stor andel af dem er børn, som har levet med stor usikkerhed og under meget vanskelige forhold i lang tid.
I lørdags oplyste det norske udenrigsministerium, at der fortsat var 60 norske statsborgere eller personer med tæt tilknytning til Norge i Gaza.
15 danske statsborgere eller personer med tilknytning til Danmark er blevet evakueret fra Gaza.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned