Norsk politi har ved en hemmelig aktion sendt 30 irakiske mænd uden lovlig opholdstilladelse ud af Norge og tilbage til Iraks hovedstad, Bagdad.
Ifølge den norske tv-station TV 2 Nyhetene chartrede norsk politi et fly for at sende mændene hjem.
Ifølge tv-stationens oplysninger var over 60 norske betjente med om bord på flyet med irakerne, da det lettede fra lufthavnen i Gardermoen omkring kl. 01.00 natten til søndag.
Baggrunden for det store politiopbud i flyet er, at flere af mændene er dømt for kriminalitet, og politiet frygtede, at nogle af dem ville sætte sig til modværge.
Kilder beskriver aktionen som den største nogensinde hos norsk politis udlændingeenhed. I løbet af de seneste dage har politiet i al stilhed opsøgt irakerne på deres hjemmeadresser.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker