Norsk retspsykiatri skal ændres straks

Det er naturligt, at domstolsadministrationen hurtigt drøfter den slags initiativer med rigsadvokaten, siger Langbach i et interview med dagbladet Adresseavisen i Trondheim.

Det første, man bør gøre, er, at bede to sagkyndige om at arbejde hver for sig for at sikre to uafhængige vurderinger af tiltalte, siger Langbach.

Sagen er kommet op i Norge, fordi de første sagkyndige, der skulle undersøge den terrordømte Anders Behring Breivik, nåede frem til, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket og dermed ikke strafegnet.

Den tog dommer Wenche Elizabeth Arntzen ikke for gode varer, og stædigt holdt hun fast på - stik mod sædvane - at der skulle gennemføres en ny sagkyndigundersøgelse. Den kom til det stik modsatte resultat, nemlig at Breivik var bevidst om sin gerning og strafegnet.

Den analyse kom til at ligge til grund for dommen mod Breivik, der blev afsagt fredag. Umiddelbart efter rejste der sig en debat om norsk retspsykiatris alt for store indflydelse på domstolenes afgørelser. Det er den debat, Langbach nu har involveret sig i.

- I alle sager udnævnes der to sagkyndige, netop fordi retspsykiatri ikke er en eksakt videnskab. Jeg har i mange år kritiseret retspsykiatrien, fordi man altid er enig, siger Langbach og uddyber:

- Det første, man kan gøre, er at sige, at man forventer to uafhængige erklæringer. Det er gratis, og det kan iværksættes meget hurtigt.

Domstolsadministrationens direktør efterlyser også en gennemgang af lovgrundlaget.

- Vi har givet retspsykiaterne en afgørende magt, som de har sagt, at de ikke ønsker at have. Justitsministeren har sagt, at et udvalg skal se på norsk psykiatri, og det er noget, jeg ser frem til. Det er ændringer, jeg har efterlyst i mange år, siger Langbach.

/ritzau/NTB