Norsk sex-præst og svindler skal tre år i fængsel
Dette er den hårdeste dag i mit liv, siger eks-præst, der bortsvindlede næsten 16 millioner kroner.
En tidligere præst og leder i den velgørende religiøse stiftelse Betanien er mandag ved retten i den norske by Drammen idømt tre års fængsel for bedrageri til næsten 16 millioner norske kroner.
Pengene er brugt på sexfester og luksusprostituerede i Spanien.
Retssagen er blevet afviklet som en tilståelsessag, efter den tidligere præst, Are Blomhoff, erkendte, at han havde snydt sig til de mange penge.
- Dette er kommet fuldstændig ud af kontrol. Det viser størrelsen på beløbet, erkendte han i retten. Svindlen stod på i syv år.
I 2001 blev der etableret en afdeling af Betanien til at drive et hospital i Alfaz del Pi i Spanien, som præsten stod i spidsen for. Her begyndte han at overføre penge til en fiktiv vedligeholdelseskonto, som han selv bestyrede.
I retten fortalte Blomhoff, at han arrangerede flere store fester i Spanien med prostituerede. Her blev mænd inviteret for at have sex med kvinderne. Han betalte mellem 7500 og 11.500 kroner per kvinde per fest.
Stiftelsen Betanien besluttede i 2013 at fyre den anløbne præst, som havde været leder af Betanien i Bergen siden 1992.
- Dette er den hårdeste dag i mit liv, fortalte han dommeren mandag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker