En trussel mod en skole i den nordnorske by Tromsø betyder, at eleverne fredag blev sendt hjem. Truslen om en skolemassakre blev lagt ud på internettet, men er nu fjernet igen.
Skoleledelsen på Kongsbakken videregående skole havde møder med både lærere og elever, mens politiet holder vagt uden for skolen.
- Det er helt uvirkeligt. Jeg forstod, at der var noget forkert, da læreren kom 10 minutter for sent til timen. Læreren sagde, at der var afleveret en trussel mod skolen, og at vi alle skulle gå hjem, siger eleven Benedicte Varvik til det lokale dagblad Nordlys.
En illustration med en klar trussel blev torsdag lagt ud på netforummet 4chan. Titlen lyder "School Massacre", og på siden var der både våben og et kort over Tromsø.
Et billede viser stedet, hvor massakren angiveligt skal finde sted, nemlig Kongsbakken videregående skole midt i Tromsø.
Den anonyme person opgiver "sami people" - altså samer - som mål for sin massakre. Der var ikke opgivet noget tidspunkt for, hvornår massakren skulle finde sted.
Politiet i Tromsø ønsker ikke at kommentere sagen, men har over for det norske nyhedsbureau NTB bekræftet, at eleverne er sendt hjem.
Skoleinspektør Ivar Odd Størkersen siger, at skolen formentlig genåbner mandag.
- Vi har ikke afsluttet skoledagen, fordi vi tror, at der er nogen fare. Vi har afsluttet den, fordi vi tror, at vi får en meget dårlig skoledag med mange ængstelige elever. Derfor tager vi hellere en fridag for at falde til ro, siger Størkersen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde