Norsk togturs-tv solgt til USA
Mens danske tv-serier som "Borgen" og "Forbrydelsen" har succes i udlandet, så vil det norske NRK-program "Nordlandsbanen minutt for minutt" blive sendt på flere end 100 tv-stationer i USA efter nytår, skriver nyhedsbureauet NTB.
- Det her er meget spændende, og det er superinteressant at foretage denne satsning i USA, siger salgs- og markedsansvarlig for Nordlandsbanen Bjørn-Tore Hansen i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at mange amerikanere er begejstrede for smuk natur, og det har vi masser af langs Nordlandsbanen. Ud over NRK's optagelser fra toget gennem fire årstider har vi valgt at supplere med yderligere filmoptagelser fra steder, vi kører forbi på turen, tilføjer han.
Omkring 1,1 millioner tv-seere fulgte mellem jul og nytår programmet "Nordlandsbanen minutt for minutt" fra Norges længste jernbanestrækning.
De seneste år er programmer som Nasjonal vedkveld (Norsk brændeaften), Nasjonal strikkekveld, Bergensbanen minutt for minutt, Hurtigruten minutt for minutt og Nordlandsbanen minutt for minutt blevet populære blandt norske tv-seere.
"Sakte-tv", som er den norske betegnelse for tv-udsendelser, der udvikler sig rigtig langsomt, blev i år kåret til årets ord af det norske Språkrådet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned