En rask nytårsgåtur endte yderst dramatisk for et norsk kærestepar, da de på vej mod Frognerparken i Oslo blev kørt ned.
Bag rattet sad den tidligere leder af det norske Fremskrittsparti Carl I. Hagen.
- Det var en forfærdelig oplevelse for os alle og særligt for de ramte. Jeg håber inderligt, at de ikke blev påført varige skader og ønsker dem god bedring, skriver Hagen i en kommentar til den norske avis VG.
- Om det var lysforhold eller mørkt tøj uden reflekser om aftenen, ved jeg ikke, men parret var ikke synligt for mig, før de var lige foran bilen, står der videre.
Politi- og ambulancefolk ankom hurtigt til stedet, og ordensmagten fratog på stedet Hagen hans kørekort.
Den tidligere toppolitiker blev også bedt om at puste i et alkometer, men der var intet udslag, skriver VG Nett.
Det ene offer, 30-årige David Wagemann, slap fra påkørslen med en brækket knogle i benet, mens hans kæreste, Bettina Håberg Badendyck, fortsat ligger på Ullevål Universitetssygehus med hjernerystelse.
- Jeg husker, at jeg gik ud i fodgængerfeltet. Pludselig fløj jeg gennem luften og landede på jorden. Carl I. Hagen og Eli (hans hustru, red.) kom ud af bilen og sagde, at de ikke så os, siger Wagemann til VG.
Carl I. Hagen oplyser, at han vil tage konsekvenserne af politiets efterforskning til efterretning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned