Norske bombeofre kæmpede for livet

Den 26-årige Eivind Dahl Thoresen fortæller på retssagens syvende dag, at han fik livreddende hjælp af to af sine kolleger. En af dem havde erfaring fra bombesituationer i Kurdistan.

- Han kunne førstehjælp og havde erfaring med bomber fra Kurdistan. Han sørgede for at holde mine luftveje åbne, slog mig i ansigtet og sørgede for at holde kontakt med mig, da jeg besvimede, siger Thoresen.

Han fortæller videre, at han gik i Grubbegate med en stor taske med tøj på vej fra sit sommerjob i ejendomsselskabet Obos. Han bad sine tililende kolleger om at forbinde hans lemlæstede krop med tøjet i tasken.

Thoresen fortæller også, at han i begyndelsen ikke var klar over, hvor ilde tilredt han var. Den 26-årige studerende forklarer i retten, hvordan han forsøgte at hjælpe en af de andre tilskadekomne på trods af sin egen tilstand.

- Der kom en tyk blodstråle fra min arm. Jeg kunne ikke forstå, hvordan der kunne komme så meget blod ud af min krop, fortæller han. Han var klar over, at hvis ikke der kom hjælp, så ville alle de hårdt kvæstede dø af blodtab.

Inden Thoresens vidneforklaring måtte retten lægge ører til nye rystende detaljer om bombens virkning, da kriminaltekniker Ole Morten Størseth og retsmediciner Arne Stray-Pedersen onsdag afsluttede deres vidneforklaringer i tingretten.

De brugte nøjagtig 20 minutter på at fremlægge konklusionerne i obduktionsrapporterne for de sidste fire, der blev dræbt i Regeringskvarteret. Inden de begyndte, orienterede Størseth om de stærke billeder.

De to eksperters beskrivelser var tilstrækkelige til at udpensle, hvilke enorme kræfter ofrene havde været udsat for. Alle blev dræbt af eksplosionsskader, og Stray-Pedersen sagde, at døden for alle var indtruffet næsten øjeblikkeligt.

Der blev fra bistandsadvokatens side ganske kort orienteret om baggrunden for, hvorfor de fire befandt sig i området. To af dem var tilfældige forbipasserende.

/ritzau/NTB