Norske mullah Krekar idømt 12 års fængsel i terrorsag
Den fundamentalistiske prædikant mullah Krekar i en retssal i Oslo i november 2015, da han var blevet pågrebet i den terrorsag, som han mandag ved en italiensk domstol er idømt 12 års fængsel i. Han har anket dommen på stedet. Foto: Poppe, Cornelius/Ritzau Scanpix
Poppe, Cornelius/Ritzau Scanpix
Italiensk domstol har dømt mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk med bånd til Islamisk Stat.
Norske mullah Krekar er dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien. Det skriver italienske medier.
Det er to år mere, end anklageren i sagen havde bedt om.
Mullah Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - har anket dommen, oplyser hans advokat, Brynjar Meling, til tv-stationen NRK.
Fem andre tiltalte i sagen er idømt mellem syv et halvt og ni års fængsel.
Mullah Krekar blev pågrebet i Norge i november 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi.
Italienske myndigheder anklager mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk ved navn Rawti Shax, der angiveligt har tilknytning til Islamisk Stat.
Politiet i Italien mener, at Krekar var leder for 16 andre kurdiske irakere og kosovoalbanere, som alle blev pågrebet under aktionen.
Retssagen skulle have været indledt i marts 2017, men er blevet udsat flere gange.
Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste. Her er han udpeget som grundlægger af den islamistiske gruppe Ansar-al-Islam, der har haft kontakt med al-Qaeda og netværkets grundlægger, Osama bin Laden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned