Norske skarpskytter i Afghanistan fungerer som både politi, dommer og bøddel, når de jagter afghanske oprørere.
Det fortæller flere af skarpskytterne i en ny bog om deres oplevelser i Afghanistan.
Forfatterne er anonyme, og bogen kommer i handlen torsdag. Ingen i det norske forsvar har læst bogen, så det er ikke klart, om den kan bringe sikkerheden i fare for norske soldater i Afghanistan.
En talsmand for forsvarsstaben var onsdag i gang med at læse den.
- Vi er først og fremmest optaget af, om bogen giver oplysninger, som kan skade sikkerheden for norsk personel. Men det må vi se på, siger John Espen fra forsvarets operative hovedkvarter.
Ifølge en pressemeddelelse fra Kagge Forlag, der udgiver bogen, håber forfatterne, at bogen kan bidrage til en debat om, hvorvidt de norske soldaters indsats er prisen værd.
- Vinder vi krigen, eller er det her vort Vietnam?, spørger skarpskytterne.
Bogen fortæller om, hvordan det føles at jagte og dræbe talibanere og andet "røverpak". Hvordan soldaterne må træffe beslutning om liv og død.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker