Norske soldater er dræbt i Afghanistan

Flere norske soldater er blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan, skriver netavisen VG.no.

Det norske forsvar ønsker ikke at kommentere sagen over for det norske nyhedsbureau NTB.

- Vi giver ingen oplysninger om dette, før de pårørende er underrettet, siger kommunikationsdirektør Erling Bø ved den norske forsvarskommando.

Angrebet fandt sted i Faryab-provinsen i det nordlige Afghanistan, oplyser flere kilder til VG.no.

Det var uklart, om soldaterne, der blev dræbt, sad i det samme køretøj. Omstændighederne ved angrebet er ikke kendte.

/ritzau/NTB

Flere norske soldater er blevet dræbt ved et vejsideangreb i den nordlige del af Afghanistan. Omstændighederne ved angrebet er uklare.

Offentliggjort Sidst opdateret