Norske virksomheder spår økonomisk nedtur
Erhvervsledere i Norge er skeptiske i forhold til fremtiden. Økonom giver lav oliepris skylden.
Konsekvensen af det drastiske fald i olieprisen begynder nu for alvor at gå op for det norske erhvervsliv.
Erhvervschefer i Norge, hvis økonomi er stærkt afhængig af olie, advarer mod en brat opbremsning i landets økonomiske fremdrift. Ifølge avisen Dagens Næringslivs konjunkturbarometer varsler virksomhederne nulvækst i år.
Barometret måler fremtidsudsigterne for norsk erhvervsliv, og herigennem melder virksomhedslederne om svagere udsigter for lønsomhed, omsætning og beskæftigelse.
- Barometret bekræfter, at omslaget i olieprisen nu rammer økonomien, siger cheføkonom Harald Magnus Andreassen fra Swedbank om konjunkturmålingen for første kvartal 2015.
Justeret for sæsonudsving er indekset på sit laveste niveau siden finanskrisen, og ifølge cheføkonomen indikerer barometret nu en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på nul procent i det, der betegnes som Fastlands-Norge. Her er produktionen af olie og gas ikke medregnet i væksten.
- Virksomhederne melder om nulvækst i fastlandsøkonomien, siger Harald Magnus Andreassen.
Målingen fra Dagens Næringsliv er klart svagere end en sammenlignelig konjunkturmåling fra Norges Bank. Centralbankens måling varsler en vækst i BNP på omkring en procent.
Tallene bag Dagens Næringslivs konjunkturbarometer indhentes af analyseselskabet Opinion og måler erhvervsledernes forventninger til beskæftigelse, omsætning og lønsomhed de kommende 12 måneder.
Det samlede indeks går fra minus 100 til 100 og landede på 26 i første kvartal - en nedgang på fem indekspoint i forhold til samme periode sidste år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde