Norwegian bestiller fly for 123 milliarder

Det norske flyselskab Norwegian har underskrevet købsaftaler på 222 nye fly til i alt 123 milliarder kroner. Købsaftalen er den største i europæisk luftfarts historie og et af de største i verden i flere år, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Norwegian køber 122 fly hos amerikanske Boeing og 100 fly af europæiske Airbus. Det er første gang, det norske selskab køber fly af Airbus. Selskabets nuværende flåde på 61 fly er alle fra Boeing.

- Dette er en af de største enkeltinvesteringer i Norge nogensinde. Det har vi råd til. Vi finansierer købet på forskellige måder, siger pressechef Anne Sissel Skånvik.

Leverancerne begynder i 2016 og flyene indfases derefter i hurtigt på både nuværende og nye destinationer.

Aftalen med Boeing gælder 100 styks af den seneste udgave af mellemdistancemodellen 727 kaldet MAX8. Desuden køber Borwegian 22 af typen 737-800, der allerede udgør rygraden i selskabet flåde.

Hos Airbus køber Norwegian 100 styks af mellemdistancemodellen A320neo.

Norwegian har desuden option på yderligere 100 Boeing fly og 50 Airbusfly.

Norwegian er Europas tredje største lavprisselskab og har ekspanderet stort i Norge, Norden og Europa de senere år. Norwegian er Nordens næststørste selskab efter SAS.

/ritzau/NTB

Det norske flyselskab Nordwegian går på storindkøb og bestiller 222 fly til 123 milliarder kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret