Fredag aften blev der sat navn på de sidste ofre fra de to terrorattentater i Norge.
Politiet frigav navnene på yderligere 36 døde, og det bringer det samlede antal op på i alt 77.
Af de 36 nye navne omkom de tre ved eksplosionen i regeringskvarteret, der i alt har kostet otte mennesker livet.
Efter massakren bragte politiet 67 lig i land fra Utøya, og siden er to af de kvæstede derfra så omkommet af deres kvæstelser.
Politiet har oplyst, at ud over de dræbte så er der yderligere 97 personer, der enten stadig er indlagt eller har fået behandling for deres skader.
Den yngste af de personer, som politiet fredag har offentliggjort, er den 15-årige Emil Okkenhaug fra Levanger.
Det var kun få måneder siden, at han meldte sig ind i det norske arbejderpartis ungdomsorganisation og var for første gang med på sommerlejren på Utøya.
- At det offentlige Norge deler sorgen med de familier, der er ramt af denne vanvittige hændelse, føles som en støtte, har Emils onkel, Knut Okkenhaug, sagt til Trønder-Avisa.
Den ældste er den 45-årige Monica Elisabeth Bøsei, der var en af arrangørerne bag ungdomslejren på Utøya.
- For mange af os var hun Utøya, som den norske statsminister Jens Stoltenberg har udtrykt det.
Hun snakkede allerede på båden over til Utøya med Anders Breivik, men fattede mistanke og forsøgte at slå alarm. Derfor blev hun skudt som en af de første.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker