Nu er der hestekød i tyske færdiglasagner
Hestekødsskandalen breder sig i galoptempo. I Tyskland er mistanken om hestekød i lasagnepakker nemlig blevet til virkelighed.
Den tyske supermarkedskæde Real oplyser således torsdag på sin hjemmeside, at den har konstateret spor af hestekød i sine frosne lasagner. Færdigretterne var allerede trukket tilbage fra hylderne i sidste uge som en sikkerhedsforanstaltning, oplyser supermarkedskæden.
Hidtil har meldingen fra Tyskland været, at man var ved at undersøge det første mistænkelige tilfælde efter et tip fra et EU-alarmsystem.
Lasagne-retter indeholdende hestekød menes at være leveret til en forhandler i delstaten Nordrhein-Westfalen, har en talsmand fra landets fødevareministerium fortalt. Den første test var negativ, men yderligere forsendelser skulle undersøges.
Og nu har en kontrol altså vist, at der er hestekød i færdiglasagner fra supermarkedskæden Real.
På grund af mistanken havde Tyskland valgt at sende en repræsentant til hastemødet om hestekødsskandalen i Bruxelles onsdag aften.
Her deltog desuden ministre fra Irland, Frankrig, Rumænien, Storbritannien, Luxembourg og Polen.
Det frygtes, at der ligger organiseret kriminalitet bag skandalen, som begyndte i januar.
Siden har den bredt sig til flere lande i Europa. Der er fundet hestekød i oksekødsvarer i Irland, Storbritannien, Frankrig og Sverige - og nu også Danmark, Tyskland og Schweiz.
Norge har meddelt, at der med stor sandsynlighed også er hestekød i produkter, der egentlig skulle rumme oksekød. Landets fødevarestyrelse meddeler imidlertid, at frostvarer, der angiveligt indeholder hestekød, er trukket tilbage fra butikkerne.
I Frankrig har anklagemyndigheden indledt en foreløbig retlig undersøgelse for at finde ud af, om der er begået svindel i den stadigt voksende skandale.
Sagen begyndte den 16. januar, da den irske fødevarestyrelse meddelte, at der var fundet dna fra heste i hamburgere, som blev solgt i en række fødevarekæder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde