Nu får rygerne i Rusland det sværere
Lørdag træder en ny rygelov i kraft i Rusland. Det bliver forbudt at ryge på visse offentlige steder, og der indføres også restriktioner for markedsføring af tobaksvarer.
På arbejdspladser, i opgange i boligblokke, på busser og S-tog samt inden for 15 meters afstand af togstationer og lufthavne bliver det forbudt at tænde en smøg.
I 2014 udvides forbuddet til at gælde restauranter, barer, skibe og tog.
Rusland har en den højeste andel af rygere i verden med omkring 40 procent af befolkningen.
Anti-rygerloven blev underskrevet af præsident Vladimir Putin i februar som led i hans plan om at forbedre borgernes sundhedstilstand, øge levealderen og fremme økonomisk vækst.
Ifølge premierminister Dmitrij Medvedev døde næsten 400.000 russere af sygdomme relateret til rygning i 2012.
- Loven er udmærket. Den er i overensstemmelse med rammekonventionen, siger Nikolai Gerasimenko, tidligere embedsmand i sundhedssektoren, til BBC.
- Men det vigtigste er, hvordan den bliver anvendt, tilføjer han.
Et af formålene med loven er at begrænse salget af cigaretter. Producenter forbydes blandt andet at sponsere begivenheder. Desuden forbydes de mange gadekiosker at sælge tobaksvarer.
Priserne vil også blive sat op. Ifølge BBC's korrespondent i Moskva kan man købe en pakke cigaretter for under seks kroner. Fremover indføres der en minimumpris for cigaretter.
Den russiske regering har tidligere indført en række love, der skal dæmpe befolkningens alkoholforbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde