Omkring 20 amerikanske Black Hawk-helikoptere er landet foran det sammenstyrtede præsidentpalads i Haiti, og soldater er i gang med at læsse udstyr.
Tilsyneladende vil amerikanerne etablere en base i hovedstaden Port-au-Prince, hvorfra de kan fordele nødhjælp til befolkningen.
Soldaterne er i fuld kampudrustning, og de er begyndt at hive udstyr, vand og mad ud af helikopterne.
Hundredvis af jordskælvsofre, der har boet i telt foran præsidentpaladset, er stormet hen til indhegningen ved præsidentpaladset, hvor de venter på at få del i nødhjælpen.
De råber "det er stort" og "nu kommer de". Folkemængden synes således at hilse de amerikanske soldater velkommen.
- Vi ved ikke præcis, hvad de er kommet her for at gøre, men jeg tror, de er her for at hjælpe os, så vi siger til dem, at de er velkommen, siger en 40-årig mand.
Over 11.000 amerikanske soldater enten befinder sig i Haiti, opholder sig på skibe eller er på vej til den caribiske stat.
Det er den mest synlige amerikanske optræden siden jordskælvet sidste tirsdag.
I New York har FN's Sikkerhedsråd enstemmigt vedtaget at sende yderligere 3500 soldater og politifolk til Haiti for at slutte sig til FN's fredsbevarende styrke i landet.
FN har i forvejen 9000 politifolk og soldater i Haiti, der indgår i den fredsbevarende styrke Minustah.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde