300 danskere var i Chile, da det historisk store jordskælv ramte landet. Udenrigsministeriet mangler nu kun at få kontakt til otte af dem.
Desværre opholder størstedelen sig i byen Concepción og området deromkring - uhyre tæt på jordskælvets epicenter.
Ambassaden sendte tirsdag en tre mand stor delegation i bil til Concepción for at intensivere indsatsen for at lokalisere danskere i området omkring Concepción og tilbyde assistance til danskere, der måtte have behov for det.
- Delegationen ankom sent i går aftes lokal tid til Concepción og begynder deres arbejde hurtigst muligt, når de vågner, siger Charlotte Slente, der er chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.
Det officielle tabstal efter jordskælvet, der ramte Chile den 27. februar med en styrke på 8,8 på richterskalaen, er nu på 795 personer. Der er dog endnu ikke registreret nogle danskere blandt dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde