Nu lukker dele af USA's offentlige sektor
Dele af USA's statsapparat lukker tirsdag, fordi Kongressens to kamre ikke er blevet enige om en ny finanslov inden midnat lokal tid.
Repræsentanternes Hus og Senatet har forhandlet frem og tilbage de seneste dage, men selvom politikerne diskuterede budgettet ind i sidste time, lykkedes det ikke at finde frem til et kompromis.
Det er første gang siden december 1996, at det offentlige delvist er nødt til at lukke ned. Lukningen varede dengang tre uger, før en tilsvarende budgetstrid blev løst.
Nedlukningen denne gang betyder, at cirka 800.000 offentlige ansatte tvinges på orlov.
Det vil dog umiddelbart ikke betyde det store for mange amerikanere, da essentielle stillinger fortsat vil være bemandet.
Post vil blive delt ud, de føderalt ansatte flyledere vil sikre, at lufttrafikken bliver afviklet, FBI vil efterforske kriminalitet og der vil fortsat blive udbetalt sociale ydelser.
Men der vil ikke være ansatte til at tage sig af nye ansøgninger om sociale ydelser, og forespørgsler til skattevæsnet vil ikke blive besvaret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker