Fire af verdens større vækstøkonomier har med en underskrift i Busan i Sydkorea meldt sig i rækken af lande, der yder udviklingsbistand til verdens fattigste lande.
Blandt dem er Kina, der ellers stadig modtager udviklingsbistand, og også Indien, Brasilien og Sydafrika.
De fire lande har skrevet under på en sluterklæring fra et såkaldt højniveaumøde om bistandseffektivitet i Sydkorea.
Her har også Danmarks udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), deltaget.
Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet er alle donorlande, altså også Kina og de andre, nu enige om at søge at efterleve samme principper. Der nævnes blandt andet menneskerettigheder.
- Det er et glædeligt og meget vigtigt skridt, som vi alle har taget i Busan. Både når det gælder samarbejdet mod fattigdom og mulighederne for at fremme menneskerettighederne, siger Friis Bach.
Kina har i løbet af de senere år spillet en stadig større rolle i udviklingen af fattige lande i Afrika, blandt andet fordi Kina foretager store investeringer til udvinding af landenes råstoffer.
Men Kina er fra vestlig side blevet kritiseret for blandt andet ikke at vægte overholdelse af menneskerettigheder tilstrækkeligt i landene, ligesom Kina heller ikke lægger sig i selen for fremme af demokrati.
Ifølge Friis Bach vil de fattigste lande også have "kvalitet" i deres hjælp.
- Det glædelige er, at presset for at få alle til at skrive under ikke kun kommer fra de rige lande, som man kunne forvente. Det kommer i høj grad fra de fattigste lande, siger ministeren.
Ifølge Udenrigsministeriet havde Busan-mødet 3000 deltagere fra 150 lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker