Nu viser USA's husmarked for alvor styrke
Amerikanere, der købte hus i en landets storbyer for et år siden, kan glæde sig over store prisstigninger.
Det amerikanske boligmarked er dermed tilsyneladende igen i hopla fem år efter finanskrisen.
Ifølge det ansete analysefirma S&P Case Shiller er huspriserne i USA's 20 største byer i snit steget over 12 procent de seneste 12 måneder.
Ikke siden 2006 har analysefirmaet registreret så voldsom en stigning ifølge Bloomberg News.
I Atlanta, Las Vegas og San Francisco er husene blevet over 20 procent dyrere siden foråret 2012. I New York derimod er det kun blevet 3,2 procent dyrere at købe et hus, mens fremgangen i Cleveland også er afdæmpet med 4,8 procent.
Der har før været tegn på fremgang på boligmarkedet efter finanskrisen - men de er så blevet efterfulgt af tilbageslag.
Men den her gang virker fremgangen til at være reel. Mange opgørelser har peget i samme retning som den fra Case Shiller.
Ifølge mæglersammenslutningen National Association of Realtors steg salget af boliger således 2,1 procent i maj i forhold til april. Og i forhold til maj 2012 er salget øget hele 29 procent. Det er den højeste stigning de seneste fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned