Nusrafronten i Syrien bryder med al-Qaeda
USA og Rusland kan ikke længere bruge Nusrafrontens relationer til al-Qaeda som påskud for angreb på syrere.
Nusrafronten i Syrien har brudt med al-Qaeda og ændret navn til Jabhat Fatah al Sham, siger gruppens leder.
- Det betyder, at det internationale samfund - navnligt USA og Rusland - ikke længere kan bruge gruppens relationer til al-Qaeda som påskud for angreb på syrere, siger Nusrafrontens leder, Abu Mohamad al-Golani, ifølge den arabiske tv-station Al-Jazeera.
Nusrafrontens leder udtrykker "taknemmelighed over for al-Qaedas kommandanter, fordi de har forstået, hvorfor det er nødvendigt, at de to grupper afbryder forbindelserne".
I en sjælden tv-optagelse siger Golani, at den nye gruppe under det nye navn ikke vil have nogen relationer overhovedet til andre grupper.
Meddelelsen fra den radikale gruppe kommer en uge efter, at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, og hans russiske modpart, Sergej Lavrov, blev enige om "konkrete skridt" for at redde en våbenhvileaftale, så kampen mod jihadisterne i Nusrafronten og Islamisk Stat kan blive yderligere optrappet.
Iagttagere og jihadist-sympatisører har fremsat spekulationer om, at der er tale om en tiltagende konflikt mellem Nusrafronten og al-Qaeda, der blev dannet af Osama bin Laden.
Nusrafronten blev først kendt i januar 2012 - ti måneder efter konflikten i Syrien brød ud.
Gruppen er en de mest fremtrædende jihadist-grupper i Syrien sammen med dens rivaler i Islamisk Stat.
Nusrafronten udtræder med dets beslutning af et netværk, som ud over al-Qaeda omfatter Nordafrikas al-Qaeda i det islamiske Maghreb (Aqim) og al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (Aqap), som har base i Yemen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker