Ny aftale redder Portugals regering
Den portugisiske regering har balanceret på kanten af sammenbrud, men torsdag aften lykkedes det koalitionen at blive enige om en aftale, der skal sikre regeringens overlevelse.
- Vi har fundet en aftale, der skal sikre regeringens stabilitet, siger premierminister Pedro Passos Coelho efter samtaler med Portugals præsident Anibal Cavaco Silva.
Passos Coelho sagde, at han var "overbevist" om, at han kunne opretholde regeringens stabilitet, selv om hans finansminister og udenrigsminister har sagt farvel til den skrøbelig regering i de seneste dage.
Særligt udenrigsminister Paulo Portas opsigelse har truet regeringens eksistens, da Portas er leder for det mindste parti i regeringens-koalitionen - det lille konservative parti CDS-PP.
Premierminister Passoss Coelho har imidlertid afvist Portas opsigelse, og de to har ifølge premierministerens kontor holdt møder, der blev holdt i en "meget positiv atmosfære".
Portugisiske aviser skriver, at premierministeren muligvis er på vej med en regeringsrokade, der skal give Paulo Portas ansvaret for Portugals økonomi, og det skulle gøre partilederen tilfreds.
Den socialistiske oppositionsleder Antonio Jose Seguro har opfordret Portugals præsident til at udskrive hurtigt valg, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso har bedt Portugals regering om at løse den politiske situation hurtigst muligt.
Uroen i det gældsplagede Portugal har skabt frygt for, at krisen kan brede sig til andre lande i Sydeuropa, der også kæmper med at få økonomien på ret køl.
De gode nyheder blev fulgt op af kurserne på børsen i Lissabon, der steg med mere end tre procent ved lukningen torsdag. Således lukkede det toneangivende indeks PSI-20 med en stigning på 3,73 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde