USA og Rusland er meget tæt på at være enige om en ny atomnedrustningsaftale.
Så tæt på, at den amerikanske regering nu har bedt Tjekkiet om at være vært for den ceremoni, hvor de to lande underskriver den ny traktat, siger en talsmand for det tjekkiske udenrigsministerium.
- De spurgte os, om de kunne gøre det i Prag, og det har vi sagt ja til, siger talsmanden, Jiri Benes.
Han tilføjer, at der endnu ikke er fastsat en dato. Russiske medier skriver, at de to lande er tæt på en aftale, og at der kun mangler enkelte teknikaliteter.
Tirsdag sagde chefen for den russiske generalstab, at aftalen er "omkring 95 procent færdig".
- Det er op til USA og Rusland at blive enige, om det skal være i Prag og hvornår, siger Benes.
Rusland har flere gange udtrykt ønske om, at traktaten underskrives i Prag.
Begge lande har sagt, at de ønsker at underskrive aftalen, inden USA inviterer til topmøde om atomnedrustning den 12. og 13. april.
Den ny traktat skal efterfølge nedrustningsaftalen, Start, der blev vedtaget i 1991 og udløb 5. december sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker