Et amerikansk og russisk rumhold blev natten til fredag sendt op til et halvt års ophold på Den Internationale Rumstation. Den amerikanske astronaut Tracy Caldwell Dyson og de russiske kosmonauter Alexander Skvortsov og Mikhail Korniyenko blev sendt op som planlagt tidligt fredag, oplyser en talsmand fra missionens kontrolcenter.
Når man søndag er koblet sammen med rumstationen vil de tre nyankomne udgøre rumstationens besætning sammen med tre astronauter, der allerede er om bord.
Opsendelsen fredag fandt sted med en russisk Soyuz-raket. I løbet af missionen vil besætningen modtage tre fragtskibe og foretage to rumvandringer.
Rusland sender besætninger til rumstationen på Soyuz-fartøjerne, når amerikanske NASA ved årets udgang vil indstille flyvninger med rumfærgerne.
Tidligere på måneden oplyste man fra russisk side, at man vil standse rumturisme for at frigøre kapacitet til flyvninger til rumstationen. Antallet af opsendelser ventes fordoblet til fire i år, idet de faste besætninger om bord på rumstationen skal op på seks.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned