Ny bog: Trump smed dokumenter i sit toilet der stoppede til
Tidligere præsident Donald Trump under et valgmøde i Florence i delstaten Arizona i sidste måned. Et udvalg i Kongressen er i gang med at undersøge, om han i strid med loven ødelagde eller fjernede dokumenter som afgående præsident. Foto: Carlos Barria/Reuters
Carlos Barria/Reuters
Donald Trump granskes for som præsident ulovligt at fjerne eller skille sig af med officielle papirer.
I USA er et udvalg i Kongressen i gang med at undersøge, hvordan tidligere præsident Donald Trump har håndteret dokumenter i Det Hvide Hus.
Det drejer sig blandt andet om 15 kasser med officielle dokumenter. Dem havde Trump taget med sig til sin private bolig i Florida.
Carolyn Maloney, der leder et undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus, siger, at hun er dybt bekymret over, at papirerne ikke straks blev overdraget til USA's nationalarkiv, da Trump sluttede som præsident i januar sidste år.
Hun mener, at dokumenterne er blevet fjernet i strid med den lov, der kendes som Presidential Records Act.
Maloney siger, at hun er stærkt forundret over de historier, der cirkulerer i medierne om, at Trump "gentagne gange forsøgte at ødelægge præsidentielle optegnelser".
En ny historie føjede sig til torsdag. Det handler om, at ansatte i Det Hvide Hus engang imellem fandt toilettet i Trumps private badeværelse tilstoppet.
- Ansatte i Det Hvide Hus fandt indimellem toilettet stoppet, og de fandt sammenkrøllede og våde papirer.
- Det var enten notater eller andre papirstykker, som de mente, at han havde kastet i toilettet. Det fortæller New York Times-journalist Maggie Haberman til CNN.
Hun gengiver det direkte fra en bog, som hun udgiver om kort tid. Hun siger, at det er uklart, hvad det var for en type papirer, der blev smidt i toilettet.
Trump skriver i en erklæring, at det er korrekt, at han har taget de 15 kasser med dokumenter hjem til sig selv. Men de er nu udleveret til nationalarkivet "uden nogen konflikt", selv om han - ifølge ham selv - "ikke har pligt til det".
- En anden falsk historie siger, at jeg skyllede papirer og dokumenter ud i et toilet i Det Hvide Hus. Det er kategorisk usandt, og den er simpelthen opfundet af en journalist for at få noget opmærksomhed om en bog, der mestendels er fiktion, siger han.
Til CNN fortæller tre tidligere embedsmænd i Det Hvide Hus, at Trump havde for vane at kaste rundt med papirer og rive dem i stykker, når han ikke længere interesserede sig for dem. Det gjorde det svært for de ansatte at føre et register og et arkiv.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned