Ny busulykke i Kina koster 10 livet
Mindst 10 personer, heriblandt fem børn, er blevet dræbt, da en overfyldt minibus fredag styrtede ned i en bjergdal i det sydlige Kina, oplyser statslige medier.
Det er den seneste af den slags ulykker, som har givet anledning til offentlig vrede.
Der var 20 mennesker i det ni-personers køretøj, da det kørte af vejen i Guangxi-regionen. 10 overlevede, heriblandt en tre måneder gammel baby, hvis tilstand er kritisk, skriver det officielle nyhedsbureau, Xinhua.
Et sandt offentligt ramaskrig rejste sig, da 18 vuggestuebørn blev dræbt ved en busulykke i november sidste år. Det fik premierminister Wen Jiabao til at give tilsagn om flere penge til bustrafikken i landområder. Det gælder særligt de busser, der kører med børn.
Tidligere på ugen omkom 11 kinesiske børnehavebørn, da den minibus, som de var passagerer i, kørte i en sø.
På trods af Wens løfte, har der været stribevis af lignende ulykker. Transport er notorisk farligt i Kinas landdistrikter, hvor busser og lastbiler er gamle og dårligt vedligeholdt, ligesom trafikanterne i vidt omfang lader hånt om færdselsreglerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet