Ny chef vil børsnotere Uber inden for de næste par år
Kørselstjenesten har brug for forandringer for at nå et nyt niveau, mener selskabets nye topchef.
Ubers nye topchef, Dara Khosrowshahi, mødte onsdag sine nye medarbejdere, da han satte sig i direktørstolen i det omdiskuterede selskab.
Og allerede på sin første arbejdsdag løftede han sløret for, at virksomheden skal børsnoteres inden længe.
Avisen The Wall Street Journal skriver, at det er planen, at selskabet skal børsnoteres inden for de næste 18 til 36 måneder.
Avisen har talt med medarbejdere, der var med til det første møde, som Khosrowshahi havde med sine ansatte hos det San Francisco-baserede selskab.
Iført en t-shirt med Ubers logo forklarede den nye chef medarbejderne, at Uber nu er på vej ind i en ny fase i selskabets historie. Firmaet har brug for forandringer for at komme videre til et højere niveau, mener Khosrowshahi.
Selskabets bag kørselstjenesten Uber oplever lige nu en pæn omsætningsvækst på 17 procent om året, men er fortsat underskudsgivende.
Samtidig plages selskabet af et dårligt image. Det skyldes ikke mindst den tidligere chef Travis Kalanicks enerådige ledelsesstil.
Det var den, der fik en lang række aktionærer til at kræve stifterens afgang i juni.
Travis Kalanick har tidligere sagt, at han vil gøre alt for at støtte den nye direktørs bestræbelser på at føre selskabet ind i en ny fase.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde