Lederen af Nordisk Råds danske delegation, Henrik Dam Kristensen (S), er enstemmigt valgt til ny præsident for Nordisk Råds på sessionen i Islands hovedstad Reykjavik.
Valget af Dam Kristensen er en følge af, at Danmark i 2011 har formandskabet for Nordisk Råd. I samme forbindelse blev Marion Pedersen valgt som vicepræsident.
Henrik Dam Kristensen har været medlem af Nordisk Råd siden 1. november 2007, og et år senere blev han valgt som formand for den danske delegation.
Den ny præsident har planer om at effektivisere arbejdet i Nordisk Råd
- Det vil betyde, at Nordisk Råd kan deltage aktivt i den politiske debat, når den foregår, og ikke mange måneder efter, når Rådet har session, siger Henrik Dam Kristensen.
Han vil også arbejde for, at den parlamentariske forsamling koncentrerer sig om at prioritere nogle få områder i stedet for at arbejde med en bred vifte af emner.
Dam Kristensen ser gerne Nordisk Råd som et koordinerende organ, der få Norden til at tale med én stemme i forhold til EU og resten af verden.
- Norden nyder stor respekt globalt, og hvis vi samordner vores synspunkter, så vil Norden komme helt i front og få en enorm gennemslagskraft, siger den nyvalgte præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde