Ny eksplosion i newzealandsk mine

En ny eksplosion har ramt den kulmine i New Zealand, hvor 29 minearbejdere har mistet livet.

Eksplosionen, som er den tredje i løbet af kort tid, skete blot fem minutter inden, at hjælpearbejdere og andre skulle mindes de omkomne med ét minuts stilhed.

Den tredje eksplosion varede i omkring 20 sekunder, men den var svagere end de to foregående, som skete onsdag og fredag i sidste uge.

Familie og venner havde klynget sig til håbet om, at det ville lykkes at få de 29 minearbejdere ud, sådan som det skete for 33 af deres kolleger i Chile i sidste måned.

Men onsdagens eksplosion slukkede alt håb om at finde overlevende i kulminen i Greymouth.

/ritzau/AFP

En kulmine i New Zealand, hvor 29 minearbejdere har mistet livet, er ramt ef en ny eksplosion.

Offentliggjort Sidst opdateret