Endnu en eksplosion har ramt atomkraftværket Fukushima 1, der ligger 250 kilometer nord for den japanske hovedstad Tokyo.
Meldingen kommer fra ejerne af atomkraftværket, skriver nyhedsbureauet AFP.
- I dag har Tokyo Electric Power informeret os om, at der har fundet en eksplosion sted i reaktor nummer to på Fukushima 1-atomkraftværket, siger en talsmand for regeringen til journalister.
To eksplosioner har allerede ramt atomkraftværket i kølvandet på fredagens voldsomme jordskælv.
Tidligere på mandagen steg faren for en atomulykke, da brændselsstave på en af værkets beskadigede reaktorer blev fuldt blotlagt og vandkølingen afbrudt, lød den foruroligende melding fra de japanske myndigheder.
For at forhindre en nedsmeltning er det nødvendigt at kunne føre kølevand ind i reaktoren. Men det er tilsyneladende en yderst vanskelig opgave.
Der herskede mandag stor uklarhed om, hvor stor den reelle fare var, men "de japanske myndigheder arbejder så hårdt, de kan under ekstremt farlige forhold for stabilisere atomkraftværket", forsikrede den japanske diplomat Yukiya Amano mandag over for medlemmer af Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) i Wien.
Japan har dog bedt om hjælp fra IAEA's atomeksperter.
Foreløbig har eksplosionerne på Fukushima-værket medført et mindre radioaktivt udslip.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde