Ny EU-lov tvinger techgiganter til kamp mod misinformation og had

Brugere af Facebook, Instagram, X, LinkedIn og andre sociale medier får snart mere at skulle have sagt, når det gælder det indhold, de ser på platformene.

Senest fredag skal de store IT-selskaber opfylde skrappere EU-krav og gøre langt mere for at beskytte brugerne mod især hadtale og misinformation. Det gælder coronavacciner, krigen i Ukraine, indblanding i europæiske valg og meget mere.

- I eksempelvis brexitafstemningen var der indblanding udefra, det kom ikke kun fra briterne selv. Man mener også, at andre europæiske valg har været påvirket udefra. Der har ikke været god overvågning af det, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Hun har været ordfører på lovforslaget.

- Vi vil gerne have et redskab, der gør, at der kan gribes ind uden at gå på kompromis med ytringsfriheden, siger hun.

Loven er kendt som Loven om Digitale Tjenester (DSA). Det er de skrappeste EU-regler om indhold på nettet, siden sociale medier og digitale markedspladser opstod.

Loven er også rettet mod sociale mediers algoritmer, der kan fremme det, som Schaldemose betegner som "polariserende indhold".

Algoritmerne er lavet, så brugerne får mere af det, de tidligere har set på, og bliver så længe som muligt på platformene. Det skal kunne fravælges fremover.

For børn og unge indeholder loven et forbud mod målrettet reklame baseret på, hvad de tidligere har søgt på eller givet et "like".

Det bliver også forbudt med reklame eller indhold på baggrund af følsomme data. I forvejen siger GDPR-lovgivningen, at techvirksomhederne ikke må indsamle den type data.

- Men de gør det alligevel. Så loven er en beskyttelse af vores privatliv, siger Schaldemose.

Hun mener, at digitale platforme hidtil har frasagt sig et ansvar.

- Det er det, vi kalder det vilde vesten, siger hun.

- En butik på gågaden i Faaborg er ansvarlig for de varer, den har på hylderne. Det samme skal gælde digitale udbydere.

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer ved Copenhagen Business School og formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganter, ser loven som et stort skridt i retning af at beskytte brugerne bedre.

Mange platforme - både søgemaskiner, onlinespil og sociale medier - har hidtil ikke været dækket af love, der gælder i den fysiske verden, siger han.

Det gælder blandt andet udbredelse af hævnporno eller videoer af drab.

- Det er tydeligvis ulovligt indhold, men det blev ikke stoppet på platformene, siger Flyverbom.

- De sociale medier er fulde af det lige nu. Det er en malstrøm med en type information, der hidtil ikke har været regler for. DSA handler om, at den analoge verdens regler også skal gælde i den digitale verden.

Den enkelte bruger skal dog ikke regne med at vågne op til en helt forandret digital verden fredag, når fristen for at opfylde EU-kravene udløber.

- Man kommer som bruger først til at kunne mærke det, når vi som samfund får platformene til at håndhæve reglerne. Men det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, mener Mikkel Flyverbom.

/ritzau/