Ny EU-plan skal gøre Europa ledende på kunstig intelligens
Europa skal være verdens bedste region til at udvikle kunstig intelligens. Kommissionens plan skal vise vejen.
Europa er bagud i forhold til stormagter som USA og Kina, når det gælder kunstig intelligens. Derfor fremlægger EU-Kommissionen fredag formiddag en plan, der skal føre Europa til tops på området.
Kunstig intelligens refererer til systemer, der viser intelligent opførsel. Det er eksempelvis ved, at de analyser deres miljø, så de kan udføre forskellige opgaver med en vis selvstændighed.
Det er især inden for sundheds- og transportsektoren, at kunstig intelligens spås en stor fremtid.
Planen, der foruden EU-landene involverer Norge og Schweiz, fokuserer på fire områder.
Investeringerne skal øges, mere data skal gøres tilgængelig, talent på området skal fremmes og tillid skal sikres.
Det skal sammen med stærkere samarbejde og koordinering gøre, at Europa i fremtiden bliver verdens ledende region til at udvikle og implementere etisk og sikker kunstig intelligens.
- Vores mål er at opnå private og offentlige investeringer for mindst 20 milliarder euro inden udgangen af 2020. Det er essentielt for vækst og job.
- Kunstig intelligens er ikke bare rart at have. Det handler om vores fremtid, siger EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip.
Repræsentanter for landene og kommissionen har mødtes over de seneste seks måneder for at udarbejde planen.
De er blevet enige om, at alle medlemslande bør have deres egne strategier klar i midten 2019.
Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, ser positivt på kommissionens plan.
- Det er yderst nødvendigt med en fælles plan for hele EU, hvis Europa skal have et modsvar til USA's og Kinas dominans på området.
- Samtidig håber vi, at planen kan være til inspiration for den danske regerings kommende strategi på området, siger han.
Lars Frelle-Petersen håber, at Danmark vil komme op i højere gear på området, så "vi kan være med forrest i feltet".
EU's plan vil årligt blive revideret og opdateret for at sikre bedst mulig praksis.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned