Ny EU-plan skal sænke din telefonregning
Billigere opkald til udlandet og en generelt lavere telefonregning kan være lige om hjørnet, hvis en endnu meget ukonkret idé bliver til virkelighed.
Det europæiske marked for telefoni er broget med over 1200 forskellige teleselskaber og omkring 100 netværk, der holder sig inden for landegrænserne.
Ifølge EU og telebranchen selv betyder det, at prisen for for eksempelvis et mobilabonnement visse steder bliver mangedoblet fra ét medlemsland i forhold til et andet.
Derfor har cheferne for de største europæiske teleselskaber ifølge avisen Financial Times diskuteret situationen på et møde med EU-kommissæren for økonomi og konkurrence, Joapuin Almunia.
Her har de angiveligt set på muligheden for at slå de mange små, fragmenterede netværk sammen til én større infrastruktur for at åbne op for markedet og konkurrencen - og i sidste ende gøre det billigere for forbrugerne.
Kommissær Almunia udtalte allerede i december, at han ser gode muligheder i en såkaldt netværksdeling, hvor teleselskaberne har en slags fælles infrastruktur - som i Kina og USA, hvor der kun er tre-fire store netværk.
For teleselskaberne, der står over for truslen fra gratis internettelefoni, ville det betyde, at de får nemmere ved at konkurrere på markedet.
- Det er bredt anerkendt, at både Europa og den europæiske teleindustri mister sit fodfæste, siger Luigi Gambardella, formand for Etno, der repræsenterer de store teleselskaber i Europa.
- En konsolidering i sektoren kunne hjælpe dem begge ved at opnå et indre marked og samtidig hjælpe firmaerne til at blive mere konkurrencedygtige, fortsætter han.
Ifølge Financial Times' oplysninger deltog tyske Telekom, franske Telecom, Telecom Italia og spanske Telefonica i mødet med kommissær Almunia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned