De japanske myndigheder er bekymret for, hvordan det står til med et bassin, der indholder brugte brændselsstave på Fukushima 1. Atomkraftværket blev alvorligt beskadiget ved fredagens jordskælv og tsunami.
Det oplyser FN's atomenergiagentur (IAEA) ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- De japanske myndigheder siger, de er bekymret for tilstanden i et bassin med brugte brændselsstave i Fukushima Daiichis enhed 3 og enhed 4, siger IAEA.
Ifølge FN-agenturet planlægger Japans forsvarsministerium at bruge helikoptere til at kaste vand ned på enhed 3, ligesom folk på jorden forbereder sig på at sprøjte vand på enhed 4.
Det kan også blive aktuelt, at folk på jorden skal genoprette vandforsyningen til enhed 3. Men der skal først ryddes op efter en eksplosion i reaktorbygningen.
Tv-stationen NHK oplyser, at en helikopter tidligere onsdag måtte opgive at kaste vand på reaktorerne, fordi strålingsniveauet var for højt.
Der er ingen officielle oplysninger om det radioaktive strålingsniveau i området, eller om Tokyos mere end 20 millioner indbyggere 250 kilometer derfra kan være i fare.
Den amerikanske hær oplyser, at den i løbet af dagen har leveret højtryksvandpumper til Japan for at få atomulykken under kontrol.
Det er afgørende, at man får nedkølet reaktorerne, og højtrykspumperne kan være nyttige til formålet.
Arbejdere på Fukushima-værket har i dagevis kæmpet for at forhindre, at brændselsstavene smelter. Kraftværkets vandpumper er ødelagt under jordskælvet og tsunamien, og man har i stedet forsøgt at bruge havvand.
Det er nødvendigt, at de metalskaller, der omgiver brændselsstavene, forbliver intakte. Ellers er der risiko for et massivt radioaktivt udslip.
De formentlig 50 arbejdere, der er tilbage på atomkraftværket, er i færd med at udføre verdens farligste arbejde. Går det galt, risikerer de dødelig radioaktiv bestråling.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker