Ny fond skal hjælpe grøn omstilling i ulande
En ny klimainvesteringsfond skal hjælpe udviklingslande på vej med en grøn omstilling og med at få investeret i klimaprojekter i de lande, der bliver ramt af konsekvenserne af den globale opvarmning.
Fonden, der er etableret af den danske regering, får i år tilført 100 millioner kroner og yderligere 50 millioner til næste år.
Det er desuden ventet, at pensionskasser, private investorer og fondens administrator, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), vil skyde penge i den ny fond.
Målet er, at fonden får mellem 500 og 700 millioner kroner inden udgangen af næste år, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kalder etableringen af fonden et vigtigt skridt i kampen mod klimaforandringerne og for en grøn omstilling.
- Med fonden kan vi yde et markant bidrag til klimainvesteringer i verdens fattige lande, som ofte ikke selv har ressourcerne til at løfte udfordringerne, siger ministeren.
Under klimatopmødet i København for tre år siden blev der indgået en ikke-bindende aftale, hvor de industrialiserede lande gav tilsagn om at rejse 100 milliarder dollar inden 2020.
Pengene skal gå til klimaprojekter i de lande, der rammes af forandringer, som skyldes global opvarmning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned