Ny forskning overrasker: Dommedagsgletsjer smelter hurtigere
Forskere arbejder på Thwaites-gletsjeren i Antarktis, inden Icefin-robotten skal sættes i havet. Foto: Becka Bower / Cornell University/Reuters
Forskere er bekymrede for den enorme antarktiske Thwaites-gletsjers tilstand. Den smelter hurtigere og kan få fatale konsekvenser for os alle sammen.
Ritzau RitzauLukas Nørgaard Bødiker/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I Antarktis ligger et kæmpe ismassiv dækket af flere tusinde kilometer is og sne, Thwaites-gletsjeren. Men nu er der dårligt nyt fra en af verdens fjerneste egne.
For den effekt, som klimaforandringerne har på Jordens to polarregioner, kan påvirke befolkninger over hele kloden.
En gruppe forskere har nemlig studeret den enorme gletsjer.
Den har fået tilnavnet "dommedagsgletsjeren".
De siger, at varmt vand, forårsaget af stigende temperaturer, siver ind i gletsjerens svage punkter og forværrer smeltningen.
Annonce
Forskningen blev publiceret i to artikler i det britiske tidsskrift Nature onsdag.
Den kaldes "dommedagsgletsjeren", fordi havene stiger katastrofalt, hvis gletsjeren i vores sydligste verdensdel kollapser.
Gletsjeren er nogenlunde på størrelse med den amerikanske delstat Florida, eller mellem fire og fem gange Danmarks areal.
Den er på højde med en seks etagers bygning, så det er enorme mængder af is, der er tale om.
Gletsjeren, der ligger i det vestlige Antarktis, vil potentielt kunne stå for mere end en halv meters vandstigning på globalt niveau.
River den sig løs, risikerer den at kunne forårsage en yderligere tre meters stigning, fordi den kan skubbe til nabogletsjerne.
Britney Schmidt, der er forsker på Cornell Universitetet, mener, at der er grund til bekymring. Hun er en af de ansvarlige bag forskningen.
- Varmt vand kommer ind i de svageste dele af gletsjeren og gør det værre, siger Schmidt til nyhedsbureauet Reuters.
- Det er den slags ting, vi alle bør være meget bekymrede over, siger hun om resultaterne, der understreger, hvordan klimaforandringerne også når det isolerede Antarktis.
Undervandsrobotten Icefin på arbejde under isen. Det er første gang, forskere har fået mulighed for at komme helt tæt på gletsjerens forbindelse til jorden. Foto: Becka Bower / Cornell University/Reuters
En del af det, der holder gletsjeren på plads, er en ishylde, der rager op over havets overflade. Hylden fungerer som en korkprop, der holder gletsjeren tilbage mod land og giver et vigtigt forsvar mod havstigninger.
Annonce
Men den afgørende ishylde er meget sårbar, når havet opvarmes.
Den flydende ishylde agerer som dæmning. Hvis den knækker, vil vandet stige hurtigere.
Eller sagt mere populært: Hvis korkproppen popper, flyder vandet ud af flasken.
Forskere har tidligere været afhængige af satellitbilleder for at vise isens adfærd. Det gør det svært at se detaljer.
Men i den nye forskning overvågede de gletsjerens berøringsflade med Jorden.
De fik hjælp af en undervandsrobot, kaldet en Icefin, samt fortøjningsdata og censorer.
Luftfoto af den enorme Thwaites-gletsjer, også kaldet dommedagsgletsjeren, hvis tilstand er vigtig for at kunne holde øje med klimaforandringernes effekt. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Forskerne har undersøgt, hvor isen glider af gletsjeren og møder havet.
Det er første gang, at et hold forskere har været i stand til at undersøge jordforbindelsen til en større gletsjer.
- Det giver et godt billede af, hvor "handlingen begynder," siger Britney Schmidt.
Paul Cutler, der er programdirektør for Antarctic Sciences ved National Science Foundation, siger, at resultaterne vil hjælpe med den løbende udvikling af modeller, som følger klimaforandringer.
Annonce
Han har gennemgået resultaterne, men han var ikke involveret i forskningen.
- Resultaterne kan nu tages med i de modeller, der vil forudsige den fremtidige adfærd. Det var netop målet med dette arbejde, siger han til Reuters.
/ritzau/
Centrale ord og begreber
* Antarktis: Den tredjemindste verdensdel. Antarktis ligger nogenlunde cirkulært omkring Sydpolen og strækker sig ud til polarcirklen. Den vestlige del består af et bjergrigt øhav og Den Antarktiske Halvø, den østlige del af et kontinentalskjold. Hele området er bundet sammen af det antarktiske isdække.
* Gletsjer: Er en meget stor ismasse, som er dannet af sne. I dag dækker gletsjere omkring 15 millioner kvadratkilometer, hvilket svarer til omtrent 9 procent af Jordens samlede landareal.
* Ishylde: Ishylder flyder på havet, men sidder fast på isen ved Antarktis. Deres stabilitet spiller en central rolle i forhold til, hvordan iskappen på Vestantarktis og den Antarktiske Halvø vil reagere på de forventede temperaturstigninger frem mod år 2100.
* Icefin: En undervandsrobot, som bruges af forskerne. Ved hjælp af et varmtvandsbor borede de et næsten 600 meter dybt hul ned i isen og sendte den ned for at tage målinger fra gletsjeren.
Seneste artikler
To cirkusser, to jubilæer og masser af løjer
Ny ejer: Maglebrænde-slagteren genopstår
Politidirektør rejser: - Jeg har selv søgt jobbet
Annonce: Bliv klogere på fordelene ved en alarm i hjemmet
To byer får grønt lys til nye almene boliger
Mest læste artikler
Nu indtager de Bjørneskoven
Vinden rusker: Fraråder vindfølsomme køretøjer
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser
Ældreformand: Rystende besparelser