Ukraine øverste anklagemyndighed har genåbnet en strafferetslig undersøgelse af landets tidligere premierminister, Julia Timosjenko.
Timosjenko mødtes med repræsentanter for chefanklageren onsdag formiddag, hvor hun blev orienteret anklagen om korruption.
Her fik hun at vide, at sagen er genåbnet efter at have været lukket siden 2005, siger en talsmand for den ukrainske rigsadvokat, Juri Boitjenko.
- Efterforskningsafdelingen mødtes med hende for at overrække hende en kopi af kendelsen om åbningen af en strafferetslig efterforskning mod hende. Blandt andet anklages hun for at have bestukket dommere i Højesteret, siger Juri Boitjenko til AFP.
Undersøgelsen vedrører en gammel sag, der blev indledt i maj 2004 og derefter lukket igen i juni 2005.
I februar tabte Julia Timosjenko præsidentvalget til Ukraines nuværende konservative præsident, Viktor Janukovitj.
Hun er nu i spidsen for landets største provestlige oppositionsparti.
Siden Julia Timosjenkos valgnederlag, har hun i skarpe vendinger kritiseret Viktor Janukovitjs politik. Især ser hun negativt på hans bestræbelser på at opbygge tættere forbindelser med Ukraines nabo Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde