Ny lov i Tyskland skal tiltrække faglært arbejdskraft
Det tyske parlament i Berlin, Forbundsdagen, har fredag godkendt en ny indvandringslov, som skal tiltrække faglært arbejdskraft til forbundsrepublikken. Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Loven er blevet udarbejdet på et tidspunkt, hvor rekordhøj mangel på faglært arbejdskraft svækker landets økonomi.
Det tyske parlament Forbundsdagen har fredag godkendt en ny indvandringslov, som skal tiltrække faglært arbejdskraft til forbundsrepublikken.
Lovpakken fra de tre koalitionspartier - det socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne - blev vedtaget med 388 stemmer for og 234 stemmer imod. 31 undlod at stemme.
Loven er blevet udarbejdet på et tidspunkt, hvor rekordhøj mangel på faglært arbejdskraft svækker landets økonomi.
De store konservative partier, CDU og det bayerske søsterparti CSU, stemte imod loven. De to partier frygter, at ufaglært arbejdskraft vil få nye muligheder for at komme ind i landet.
Det stærkt højreorienterede og indvandrerfjendske parti AfD stemte også imod.
Lovpakken omfatter et pointsystem, som afspejler uddannelser, alder og sprogkundskaber.
Det tyske handelskammer og arbejdsgiverorganisationerne siger, at over halvdelen af de tyske erhvervsvirksomheder mangler arbejdskraft og ofte må sige nej til ordrer.
Andelen af selskaber, som har problemer med at få nok ansatte, er højere end nogensinde før. En undersøgelse fra arbejdsgiverne blandt 22.000 virksomheder viser, at 53 procent af dem har problemer med at finde arbejdskraft.
/ritzau/Reuters.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde