Det bliver betegnet som en hate crime, når mennesker overfaldes på grund af deres religion eller race i USA, og i fremtiden vil vold mod homoseksuelle på grund af deres seksuelle orientering også kunne registreres som en hadmotiveret forbrydelse. Det har Kongressen vedtaget, og præsident Barack Obama har bebudet, at han i modsætning til sin forgænger gerne vil underskrive sådan en lov.
Den nye lov kanaliserer statspenge til lokale myndigheder, så de bedre kan efterforske hadforbrydelser, og den giver forbundsmyndighederne mulighed for at blande sig, hvis Justitsministeriet vurderer, at lokale myndigheder ikke gør nok ved en hadmotiveret forbrydelse.
- De, der begår hadmotiverede forbrydelser, forsøger at fornægte den menneskelighed, som vi alle deler, uanset farven på vores hud, den gud, vi beder til, eller hvem vi elsker, sagde justitsminister Eric Holder, efter Senatet torsdag havde sagt ja til lovforslaget, ligesom Repræsentanternes Hus gjorde det tidligere på måneden.
Ifølge Holder er der blevet registreret omkring 80.000 hadmotiverede forbrydelser hos FBI, siden han selv talte til Kongressen om emnet for 11 år siden.
Tilhængerne af lovgivningen havde fået knyttet den til vedtagelsen af en større lovpakke for det amerikanske forsvar, og det var mange modstandere fortørnede over.
Lovpakken skal blandt andet reducere forsvarets afhængighed af eksterne leverandører og skrotter F-22 kampfly-programmet, sådan som præsident Obama har bedt om.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned