Ny massegrav afdækket i Irak

En massegrav med de jordiske rester af op til 185 mennesker er blevet afdækket i det nordøstlige Irak, oplyser landets myndigheder.

Majid Abdullah Karim i det irakiske menneskerettighedsdepartement påpeger over for nyhedsbureauet AP, at antallet af kan være lavere, fordi der hidtil kun er fundet knoglerester. Graven blev afdækket i nærheden af et område, der var militærlejr under Saddam Husseins regime. Myndighederne siger, at massegraven formentligt indeholder kurdere, som blev dræbt af den irakiske hær mellem 1988 og 1991.

/ritzau/NTB

Massegrav med op til 185 mennesker i det nordlige Irak menes at indeholde kurdere, som blev dræbt af den irakiske hær mellem 1988 og 1991

Offentliggjort Sidst opdateret