En tredjedel af alle malariatilfælde hos afrikanske børn kan forhindres med en ny forebyggelsesmetode. Hvis spædbørn bliver behandlet med malariamedicin allerede inden de smittes, vil en tredjedel af alle tilfælde blive forhindret.
Det viser en ny stor undersøgelse, som læger har gennemført blandt 8000 børn i Tanzania, Mozambique, Gabon og Ghana.
Børnenes immunitet bliver markant forbedret, hvis børnene får medicinen, inden de smittes. Desuden reduceres risikoen for, at malariaparasitten på sigt bliver immun over for de medikamenter, som anvendes mod smitten.
Lederen af undersøgelsen, den spanske læge Pedro Alonso, og hans team af læger vurderer, at hele seks millioner tilfælde af malaria blandt børn i afrikanske lande kan forhindres om året.
Malaria er et af de værste sundhedsproblemer i verden. Mindst en million dør hvert år af smitten. I 2006, hvor de seneste tal stammer fra, blev 86 procent af i alt 247 millioner tilfælde af malaria konstateret i Afrika.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker