Sådan så det ud i Eskilstuna Juledag - nu er det samme sket i Eslöv i Skåne. Foto: Pontus Stenberg/AP/POLFOTOPontus Stenberg/AP/POLFOTO
Natten til mandag udbrød der brand i en moské i Skåne. Branden betragtes som påsat.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der udbrød natten til mandag brand i en moské i Sverige. Branden er muligvis påsat og kommer efter flere lignende episoder i landet.
Moskéen ligger i Eslöv i Skåne, og brandalarmen gik lige efter klokken tre natten til mandag.
Da brandfolkene nåede frem, var der både flammer på ydersiden af bygningen og inde i moskéen ved en knust rude.
- Vi har afspærret området og betragter det som ildspåsættelse, siger Marie Keismar, der er vagtchef hos politiet i Skåne.
Hun bakkes op af Gustaf Sandell fra redningstjenesten.
Annonce
- Det er nok en påsat brand. Der findes ingen naturlig årsag til, at det skulle brænde i gulvet og væggen præcis nedenunder den smadrede rude, vurderer han.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. Det er uvist, om der har været nogen vidner til hændelsen.
Moskéen ligger i et kælderlokale i udkanten af Eslöv, og den har flere gange i efteråret været udsat for hærværk, hvor ruder er blevet knust, og der er blevet kastet maling på facaden.
Torsdag satte en brandstifter ild til en moské i Eskilstuna i Sverige, og fem mennesker kom til skade. Ifølge et vidne blev der kastet en brændende genstand gennem et vindue i bygningen, før branden brød ud.
Adskillige mennesker befandt sig inde i lokalerne, da flammerne tog fat, men det svenske politi har kun få konkrete spor i sagen.
De seneste år er der blevet sat ild til svenske moskéer i blandt andet Malmø, Trollhättan og Hallunda.
Sådan så det ud i Eskilstuna Juledag - nu er det samme sket i Eslöv i Skåne. Foto: Pontus Stenberg/AP/POLFOTOPontus Stenberg/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie