Norges statsminister, Jens Stoltenberg fra Arbejderpartiet (Ap), præsenterede tirsdag sin nye samlingsregering med syv nye ministre og flere ændringer i departementsstrukturen.
Regeringen, der består af 10 kvinder og 10 mænd, har den største kvindeandel nogensinde i landets historie.
- Vi kombinerer fornyelse og erfaring. Det gør vi for at blive stadig bedre til at tilpasse de udfordringer, som vi står over for, siger Stoltenberg, som har lagt vægt på, at hele Norge er repræsenteret, og at der er et stort spænd i alderssammensætningen.
I regeringen, der består af Arbejderpartiet og Sosialistisk Venstreparti (SV) samt Senterpartiet (SP), fortsætter fem ministre: udenrigsminister Jonas Gahr Støre (Ap), olie- og energiminister Terje Riis-Johansen (Sp), landbrugsminister Lars Peder Brekk (Sp), miljø- og bistandsminister Erik Solheim (SV) samt forsknings- og uddannelsesminister Tora Åsland (SV).
Blandt de nye ministre er Grete Faremo (Ap), der er ny forsvarsminister. Hun gør sammen med den nyudnævnte finansminister Sigbjørn Johnsen (Ap) et politisk comeback.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie