Republikanerne har med deres flertal i Repræsentanternes Hus nedstemt et forslag om en to måneders forlængelse af skattelettelser for den amerikanske middelklasse.
Forslaget var ellers blevet godkendt i Senatet, og den nye udvikling får præsident Barack Obama i offensiven.
- Lad os ikke spille hasard. Det amerikanske folk er trætte af det. De har fået nok, siger han.
Senatet i USA vedtog lørdag en samlet budgetlov til 915 milliarder dollar, som vil holde det amerikanske samfund kørende frem til oktober næste år.
Budgettet har længe været et højspændt drama mellem Republikanere og Demokrater, men nu har Repræsentanternes Hus altså stukket en kæp i hjulet på planerne om en forlængelse af lettelserne af den såkaldte payroll tax.
Skatten vil i gennemsnit koste hver berørt amerikaner 1000 dollar om året på deres løncheck.
Den nye økonomiske strid giver Obama en sjælden mulighed for at vende kritikken mod republikanerne og selv fremstå som en beskytter af de mindre bemidlede forud for en intensiv kamp om præsidentposten næste år.
Men blandt republikanerne er der da heller ikke enighed om afgørelsen.
Således stemte 229 medlemmer af Repræsentanternes Hus imod en forlængelse af skattelettelserne, mens 193 stemte for.
Den økonomiske hårdknude kan ifølge Obama få "indflydelse ikke bare på amerikanske familier, men på økonomien som helhed".
- Tiden rinder ud. Det er ikke en leg, siger præsidenten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde