Ny oliehætte opsamler 1200 tønder olie

En ny hætte over den ødelagte oliebrønd på bunden af Den Mexicanske Golf har ifølge BP opsamlet 1250 tønder råolie i løbet af de første 11 timer.

Hætten er nummer to af sin slags på havbunden og blev installeret onsdag. Forinden har BP placeret en anden hætte, der har virket siden 3. juni.

De 1250 tønder råolie supplerer over 7000 tønder olie, som den anden hætte opsamlede i løbet af 12 timer onsdag.

Begge olieanordninger skal efter planen opsamle op til 28.000 tønder råolie om dagen.

Amerikanske videnskabsfolk opjusterede tirsdag deres skøn over, hvor meget olie der slipper ud i Den Mexicanske Bugt til mellem 35.000 tønder og 60.000 tønder om dagen. Det svarer til 9,54 millioner liter dagligt og er 50 procent mere end tidligere skønnet.

/ritzau/Reuters

BP's nye oliehætte, der skal opsamle olie fra den ødelagte oliebrønd, har opsamlet 1250 tønder råolie i løbet af de første 11 timer.

Offentliggjort Sidst opdateret