Ny serbisk regering bekymrer EU
Den serbiske socialistleder Ivica Dacic blev torsdag udnævnt som ny regeringsleder i en koalition sammen med et nationalistisk parti.
Det får mange diplomater og iagttagere til at frygte, at landet vil bevæge sig væk fra EU.
Dacic leder det socialistparti, som engang blev ledet af Slobodan Milosevic, der førte Serbien i krig mod naborepublikkerne i det daværende Jugoslavien.
- Der bliver ingen tilbagevenden til 1990'erne, siger Dacic, som torsdag havde møder med præsident Tomislav Nikolic, lederen af det nationalistiske SNS parti.
- Regeringen må forblive på en stabil europæisk kurs, siger Nikolic, som er tidligere ultranationalist, og som sidste måned overraskende slog den liberale Boris Tadic i anden runde af det serbiske præsidentvalg.
Nikolic, som var vicepremierminister under Slobodan Milosevic, brød i 2008 med partiet SRS, som er imod EU. Han dannede Serbiens Fremskridtsparti, SNS.
Serbiens befolkning er frustreret over en økonomisk opbremsning, som har øget arbejdsløsheden til 24 procent.
EU gjorde i marts Serbien til officielt kandidatland, og i Bruxelles har det været håbet, at Tadic ville blive regeringsleder i en koalition med socialisterne, hvorved Nikolic ville stå isoleret.
Men socialisterne har afvist en koalition med Tadic's Demokratiske proeuropæiske parti efter syv ugers forhandlinger og er nu i alliance med Nikolic.
Det er første gang siden Milosevics fald i 2000, at det Det Demokratiske parti er helt uden for indflydelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde